Sabotage
Fra og med 1942 forsøgte den danske modstandsbevægelse aktivt at ramme tyske interesser i Danmark. Virksomheder, som arbejdede for tyskerne, blev sprængt i luften. Det samme skete med broer, skibe og jernbanespor for at lægge tyske transporter hindringer i vejen. Disse handlinger betegnes under et som sabotage.
Tøven
I september 1942 holdt den flygtede konservative politiker Christmas Møller en tale i BBC, hvor han direkte opfordrede til sabotage mod tyskerne.
Det store illegale blad Frit Danmark gav sit samtykke med ordene: ”Ja, Christmas! Vort Folk er parat!”
Internt i modstandsbevægelsen var der imidlertid uenighed om sabotage.
De fleste illegale blade undlod i 1942 direkte at opfordre til dén form for modstand. Baggrunden herfor var ikke mindst, at mange danskere længe betragtede sabotagehandlinger som uansvarlige handlinger – eller som terrorangreb. Den illegale presse ville ikke træde op imod folkestemningen.
Folkestemningen vender
Imidlertid var folkestemningen bevægelig. Og holdningerne var dybt påvirket af frontudviklingen. Netop fra fronterne bragte de illegale blade godt nyt omkring nytår 1942-43. Briterne sejrede ved El Alamein i Nordafrika. Og i februar 1943 fejrede undergrundspressen det tyske nederlag i slaget om Stalingrad.
Krigen var ved at vende. Det samme var folkestemningen i Danmark. Den illegale agitation for sabotage begyndte for alvor, og krigen ud var der i den illegale presse stor fokus på sabotageaktioner.
Kritik af sabotagen
Kritikken af sabotagen fortsatte imidlertid fra mange sider. Fra regeringen (indtil 29. august 1943), fra kongen, fra legale aviser og fra arbejdsmarkedets organisationer, dvs. fra mennesker, medier og organisationer med ansvar. Desuden var der en røst over radioen, som advarede mod sabotagen. Stemmen tilhørte overretssagfører Ejnar Krenchel, som med hjælp fra tyskerne fra september 1943 holdt i alt 12 radioforedrag. Krenchel anså sabotagen for på alle måder at være skadelig for danske interesser.
De illegale blade tog udfordringen op og iværksatte en kampagne mod Krenchel og hans synspunkter. Det tvang den illegale presse til yderligere at argumentere for sabotage.
Sabotagens betydning
Under besættelsen var der mange former for modstand, herunder illegal bladvirksomhed. I samtiden og de første tiår efter krigen var der en tilbøjelighed til at opfatte sabotagen som den ægte og højeste form for modstand. Desuden blev sabotagen tillagt en militær virkning. I dag er vurderingen en anden. Den civil-politiske modstand vurderes højere, mens der stilles spørgsmålstegn ved eksempelvis jernbanesabotagens virkning.
På den anden side er der ikke tvivl om sabotagens politiske og psykologiske betydning. Sabotagen lagde, sammen med demonstrationer og strejker (jævnfør 29. august 1943), et pres på samarbejdspolitikken. Og for et stigende antal danskere var sabotagen et signal om aktiv modstand mod tyskerne, en æresoprejsning og et signal om at Danmark var på vej over i den rigtige lejr.
Læs mere
Gads Leksikon om Dansk Besættelsestid 1940-1945. 2002. Se under Modstand; sabotage; forhandlings- og samarbejdspolitikken; Christmas Møller, John
Ole Steen Hansen: Danmark besat. Modstanden. 2001.
Kilder
Kilde 2 De frie Danske, jan. 1943
Kilde 3 Frit Danmark, okt. 1943
Kilde 5 Ungdommens Røst, febr. 1944
Kilde 6 Fri Presse, aug. 1944
Kilde 7 Fri Presse, 13. april 1944
Kilde 8 Muldvarpen, nr. 3 1945
