Den tyske jødeaktion og jødernes flugt til Sverige
Den 1. oktober 1943 iværksatte den tyske besættelsesmagt en aktion mod de danske jøder. Hermed var jødeforfølgelsen også kommet til Danmark. Aktionen fandt sted på et tidspunkt, hvor flere millioner europæiske jøder allerede var blevet dræbt. Da de danske jøder var blevet advaret om aktionen, lykkedes det for langt de fleste at flygte til Sverige.
Baggrunden
Baggrunden for aktionen i Danmark var følgende: Det samarbejde, der fra besættelsens begyndelse i april 1940 var blevet ført mellem danske og tyske myndigheder, brød sammen 29. august 1943. Augustoprøret betød, at den danske regering ophørte med at fungere. I stedet indførte tyskerne militær undtagelsestilstand. Med samarbejdspolitikkens fald stod jøderne nu uden den beskyttelse, som den danske regering hidtil havde leveret.
”Jødespørgsmålet” rejses
I denne situation valgte lederen af den tyske administration i Danmark, Werner Best, at rejse ”jødespørgsmålet”. Dette skete i et telegram til Berlin i september måned.
Senere på måneden besluttede den nazistiske fører Adolf Hitler sig for at give grønt lys til en jødeaktion i Danmark.
Advarslen
Sandsynligvis var det samme Best, som lækkede, at en jødeaktion var under opsejling. Best fortalte sin medarbejder på det tyske gesandtskab, Georg Duckwitz, om aktionen. Best vidste, at Duckwitz havde kontakter til danske politikere. Duckwitz videregav oplysningen, der fandt vej til det jødiske trossamfund i København. Her var de fleste danske jøder bosat, og her sikrede det jødiske netværk en hurtig spredning af advarslen. De fleste jøder befandt sig derfor ikke på deres bopæl, da tysk politi bankede på.
Flugten
Advarslen muliggjorde, at over 7000 jøder i løbet af oktober måned kom i sikkerhed i Sverige. Sverige havde tilbudt at modtage jødiske flygtninge. Dermed lykkedes det 95 % af de danske jøder at undgå arrestation. Ved flugten bistod den danske modstandsbevægelse. Andre blev trukket ind i hjælpearbejdet på grund af den dybe harme over jødeaktionen. Andre igen, som bådejere og fiskere, tog sig betalt for ydelserne. Overfartsprisen lå i gennemsnit på 1-2000 kr. pr. flygtning.
At flugten lykkedes, skyldtes også tysk passivitet. Hverken tysk politi, hær eller marine lagde synderlige hindringer i vejen for flugten over Øresund. Alt i alt blev den tyske fangst mager. 202 jøder blev taget under aktionen i København. Yderligere 82 jøder fra provinsen arresteredes. Endelig blev 197 jøder taget under flugten. Den største enkeltarrestation fandt sted d. 6. oktober, hvor tysk politi arresterede knap 80 jøder, som havde søgt skjul på Gilleleje Kirkes loft.
Theresienstadt
De arresterede jøder førtes til ghettoen Theresienstadt i Tjekkiet. Fra 1944 modtog jøderne fødevarepakker og medicin fra Danmark. Som de eneste jøder i Theresienstadt undgik de danske at blive videresendt til en dødslejr. Også på den led udgjorde de danske jøder undtagelsen. I april 1945 blev 423 danske jøder hentet i Theresienstadt ved grev Folke Bernadottes redningsaktion. Jøderne overførtes til Sverige.
Læs mere
Ole Steen Hansen: Danmark besat. Modstanden. 2001.
Hanne Kaufmann: Hvorfor er denne nat anderledes end andre nætter. 1968
Gads Leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002. Se under Jødeaktionen oktober 1943.
Rasmus Kreth og Michael Mogensen: Flugten til Sverige. 1995.
Palle Andersen: Holocaust. Den tyske jødepolitik 1933-1945. 2001, s. 70-77.
Kilder
Kilde 2 Frit Danmark, okt. 1943
Kilde 3 Information, 2. okt. 1943
Kilde 4 Fri Presse, okt. 1943
Kilde 5 Land og Folk, særnummer 7. okt. 1943
Kilde 7 Information, 19. juni 1944
Kilde 8 De Frie Danske, aug. 1944
Kilde 9 Information, 21. okt. 1943
