Lærervejledning. Folkeskolen

Undervisningsmaterialet om den illegale presse kan anvendes i 8. til 10. klasse. Materialet kan bruges i tværfaglige sammenhænge eller i de enkelte fag, fortrinsvis historie, samfundsfag, dansk og billedkunst. Det er oplagt som en del af undervisningsforløb eller projekter omhandlende 2. verdenskrig og besættelsestiden 1940-1945.
Det overordnede formål er at bevidstgøre eleverne om et bredt spektrum af emner, der vedrører besættelsestiden. Det drejer sig ikke mindst om at give eleverne indsigt i besættelsestidens konflikter. Beskæftigelsen med undergrundspressen kan bl.a. bevidstgøre eleverne om de mange divergerende interesser, der også fandtes under overfladen på den fælles front, der blev præsenteret i de illegale blade. Men teksterne kan også indgå som led i forløb om emner med nutidigt perspektiv, fx medier og censur, civil ulydighed contra ansvarlighed og propagandaformer.

Vejledende informationer

Materialet består af to dele, Blade og Temaer:
Blade indeholder komplette digitaliserede udgaver af de to illegale blade Frit Danmark og De frie Danske. I tilknytning til bladene findes et indeks med centrale temaer, personer mm. samt en søgefunktion, der gør det muligt at søge frit i bladene.
Temaer udgør selve undervisningsdelen. Den består af 10 temaer med tilhørende arbejdsspørgsmål og forslag til projekter og større opgaver. De tager udgangspunkt i kildemateriale, der er knyttet til de enkelte temaer. Det drejer sig om tekstuddrag, tegninger o.l. fra en lang række illegale blade.

Temaer

De 10 temaer består af en leksikonartikel med tilhørende elevopgaver. Leksikonartiklen består dels af en meget kort introducerende tekst og dels en længere uddybende tekst, således at materialet kan benyttes af elever på forskellige niveauer. Leksikonartiklerne er ledsaget af forslag til uddybende litteratur om det pågældende emne.
Temaer som Tyskerpiger, Satire og tegninger og Stikkerlikvideringer er umiddelbart er tilgængelige for alle elever, mens fx Samarbejdspolitikken og 29. august 1943 er mere krævende temaer. 
På samme måde er de tilknyttede opgaver er af varierende sværhedsgrad. Nogle opgaver indeholder udfordringer for særlig interesserede elever, andre er af mere kreativ art, og kan benyttes bredt. Opgaverne baserer sig dels på leksikonartiklen og dels på de tilknyttede kilder. 
For at elevernes udbytte af arbejdet med den illegale presse bliver størst muligt, anbefales det at bevidstgøre eleverne om væsenstræk ved den illegale presse. Det er vigtigt, at eleverne forstår den illegale presses propagandistiske formål. Derfor tilrådes det, at læreren som et minimum gennemgår og diskuterer introduktionsteksten på hjemmesidens forside samt leksikonartiklen Illegale blade med eleverne, inden de går i gang med arbejdsopgaverne.

Elevopgaverne består af to elementer.
1. En række arbejdsspørgsmål til hvert emne, som kan anvendes individuelt eller til par- og gruppearbejde. Desuden kan eleverne i arbejdsspørgsmålene finde inspiration til videre beskæftigelse med emnet, fx til større opgaver og projekter.
2. En række forslag til emner for 9.klasses tværfaglige projekt. Forslagene vil for nogle elevers vedkommende fremstå som ”grydeklare”, mens andre elever snarere vil kunne benytte forslagene som inspiration til udarbejdelse af andre projekter.

Eleverne kan arbejde selvstændigt med opgaverne, efter at de er blevet introduceret til strukturen og fremgangsmåden i arbejdet. Læreren kan også ”plukke” mellem opgaver og kilder og udarbejde undervisningsforløb, der går på tværs af emnerne. Hvis der ikke er mulighed for, at alle elever arbejder ved en pc’er, kan læreren på forhånd printe materialet ud.

Historiefaget

Eleverne vil få størst udbytte af materialet, hvis de er i besiddelse af et minimum af grundlæggende viden om besættelsestiden i Danmark, såsom den særlige besættelsesform, herunder den danske regerings samarbejdslinje og om modstandsbevægelsen.
Med den ballast vil eleverne gennem arbejdet med materialet kunne opnå bevidsthed om et bredt spektrum af emner inden for besættelsestidshistorien.
Det digitaliserede materiale giver en enestående mulighed for at arbejde med historisk kildemateriale. Den ucensurerede illegale presses tendentiøse fremstillingsform er særdeles velegnet til at opøve elevernes kildekritiske færdigheder og bevidstgøre dem om muligheder og begrænsninger i denne type materiale. Kildekritikken er en væsentlig forudsætning for at kunne analysere, fortolke og anvende kilder.

Historiekanonen

Et af kanonpunkterne i folkeskolens historieundervisning er ”Augustoprør og jødeaktion 1943”.
I forbindelse med undervisningen i dette kanonpunkt er hjemmesidens materiale særdeles velegnet.
Det var i vid udstrækning nemlig undergrundspressens fortjeneste, at regeringens samarbejdspolitik blev bragt til ophør 29. august 1943. Gennem den illegale presse blev der opfordret til strejker og uroligheder, og Augustoprøret spredte sig fra Esbjerg til Fyn og andre jyske byer gennem undergrundspressens agitation.
Få uger senere fremkaldte jødeaktionen et væsentligt skift i befolkningens indstilling til besættelsesmagten og skabte en national oprustning, der samlede brede grupper af befolkningen i modstanden mod besættelsesmagten og i redningen af de danske jøder til Sverige. Den tyske jødeaktion var egnet til at fjerne den splittelse i befolkningen, der indtil da havde gjort sig gældende mellem opbakning bag hhv. samarbejde og modstand. I denne proces spillede den illegale presse en afgørende rolle gennem dens agitation for nødvendigheden af nu at stille sig på den moralsk rigtige side ved at støtte modstanden mod besættelsesmagten.
Derfor er beskæftigelse med den illegale presse særdeles velegnet til at skabe forståelse for den betydning som 29. august 1943 og jødeaktionen fik for udviklingen i besættelsessituationen i Danmark.
Eleverne vil kunne bevidstgøres om baggrunden for disse begivenheder, om selve forløbet af begivenhederne i august 1943 og om, hvilke følger begivenhederne fik for tiden indtil befrielsen.
Desuden vil beskæftigelse med dette kanonpunkt naturligt også omhandle emner som samarbejdspolitik og sabotage.

Samfundsfag, dansk og billedkunst

Set fra en samfunds- og danskfaglig synsvinkel kan materialet skabe forståelse for de grundlæggende anderledes vilkår for informationsudveksling og nyhedsformidling, der eksisterede under besættelsen. Det drejer sig bl.a. om at forstå propagandaens former og virkemidler samt dens betydning i en situation med begrænset pressefrihed.
I danskfaget vil det være oplagt at beskæftige sig med illegale digte, sange og tegninger. I billedkunstfaget kan der med udgangspunkt i bladenes tegninger fx arbejdes med produktion af politiske satiretegninger.
Materialet vil også kunne indgå i emner med et nutidigt perspektiv.
På baggrund af kendskabet til skismaet modstand/samarbejdspolitik vil man kunne behandle emner som civil ulydighed contra ansvarlighed. Det vil også være oplagt at bruge materialet i forløb, hvori der inddrages samtidige problemstillinger som propaganda, politisk digtning, politiske satiretegninger, flygtninge, censur og ytringsfrihed. Kan det fx være nødvendigt at begrænse ytringsfriheden i krisesituationer, og hvad betyder det for nyhedsformidlingen på samfundsplan?
Desuden vil materialet kunne anvendes i samfundsfaglig sammenhæng med propaganda- og argumentationsanalyse. Endelig er der i forbindelse med udviklingen af en historisk domstol mulighed for, at eleverne træner egne argumentationsstrategier.

Tværfagligt arbejde

Materialet er velegnet som baggrund for 9. klasses tværfaglige projektopgave. Her kan den illegale presse indgå i projekter, der udarbejdes i historie kombineret med dansk, samfundsfag og billedkunst.
Det vil fx være oplagt at lade materialet indgå i projekter, hvor der også inddrages problemstillinger som medier, censur og ytringsfrihed. Hvad betød det fx for nyhedsformidlingen under besættelsen, at der fandtes en ukontrolleret, ucensureret illegal presse og hvad betød det for demokratiet og samfundet som sådan.
I andre projekter kunne indgå analyser af bladenes litterære/kunstneriske elementer. Hvilken funktion havde fx digte, sange og satiretegninger i opinionskampen?

Forslag til forbedringer af hjemmesiden, til yderligere arbejdsspørgsmål eller opgaver/projekter modtager vi gerne via henlu@sydvestjyskemuseer.dk